Menu
EE 5.3.13f
Ingen internet
Som virksomhedskunde hos EKU opretter vi gratis en virksomhedsprofil til jer. Profilen tilknyttes det CVR-nummer, I har angivet, og giver jer mulighed for nemt at administrere medarbejdere og kurser samlet ét sted.
Under virksomhedsprofilen kan I oprette én eller flere kursusadministratorer. En kursusadministrator får adgang til en række servicefunktioner, herunder mulighed for selvstændigt at oprette kursister samt få overblik over kursisternes fremskridt og gennemførte kurser.
Der er ingen begrænsning på antallet af kursusadministratorer eller teamstørrelser, hvilket betyder, at I kan oprette præcis det antal administratorer, som passer til jeres virksomhed – uden ekstra omkostninger.
Den eller de personer, der er oprettet som kursusadministratorer, modtager automatisk kopi af kursistens velkomstmail samt kursusbevis, når kursisten har gennemført et kursus.
Med en virksomhedsprofil kan I derfor samarbejde effektivt på tværs af organisationen og sikre en enkel administration af virksomhedens kursusaktiviteter.
Som en kursusadministrator har du adgang til følgende funktioner på vores platform:
Hurtigt og nemt uden at skulle udfylde virksomhedens oplysninger hver gang.
Følg fremskridtene for de kursister, du har tilmeldt. Du kan se, om de er begyndt på kurset, og hvor meget de har tilbage at gennemføre.
Efter at kursisterne har gennemført et kursus, kan du downloade og gennemse deres certifikater direkte her på vores platform. Vores certifikater udstedes på dansk og engelsk.
Hvis et kursus ikke er gennemført, når der er 14 dage tilbage af kursusadgangen, modtager kursisten automatisk en påmindelse om at afsætte tid til at færdiggøre kurset. Er kurset fortsat ikke gennemført, når der resterer 7 dage, udsendes endnu en påmindelse.
På den måde hjælper systemet både kursisten og virksomheden med at sikre, at kurser gennemføres inden udløb.
Når det nærmer sig et år siden, at et kursus blev bestået, udsendes der automatisk en årsreminder om, at det kan være relevant at forny kurset.
Reminderen sendes til virksomhedens kursusadministrator. Hvis der ikke er registreret en kursusadministrator, sendes påmindelsen direkte til kursisten.
Dette gør det nemt at holde virksomhedens kursusaktiviteter og certificeringer opdaterede.
Tag fat i os, så har vi jeres virksomhedsprofil klar med det samme. Eller se vores kurser, og find ud af, hvad jeres team kan tage.